Hvad er Pushing Visa?

Pushing Visa refererer til den komplekse og hurtigt udviklende dynamik i den globale økonomi og det teknologiske landskab, der driver efterspørgslen efter internationale visa og omformer visumansøgningsprocessen. Udtrykket kan ses fra flere vinkler, der hver især fremhæver en særskilt facet af det pres, der påvirker visumsystemer i dag – uanset om dette pres er drevet af globalisering, migrationstendenser, teknologiske fremskridt eller endda skiftende politiske landskaber. I denne artikel vil vi undersøge de utallige faktorer, der bidrager til den øgede efterspørgsel efter visa, transformationerne i visumpolitikker og processer og konsekvenserne for rejsende, immigranter og værtslande.

1. Globalisering og grænseoverskridende mobilitet

Globalisering er måske en af ​​de mest betydningsfulde kræfter, der skubber efterspørgslen efter visa i den moderne æra. Med fremkomsten af ​​international handel, handel og sammenkobling bliver folk i stigende grad forpligtet til at krydse grænser af en række forskellige årsager – hvad enten det er for arbejde, uddannelse, turisme eller familiesammenføring. Denne hidtil usete bevægelse af mennesker har ført til en stigning i visumansøgninger over hele kloden.

Internationaliseringen af ​​virksomheder har øget behovet for arbejdsrelaterede visa markant. Virksomheder, der opererer på globalt plan, har ofte behov for at sende deres medarbejdere til forskellige lande til uddannelse, forretningsforhandlinger eller langsigtede opgaver. Desuden har fremkomsten af ​​multinationale selskaber (MNC'er) ført til et stigende behov for dygtige fagfolk, der kan bevæge sig problemfrit på tværs af grænser for at udfylde specifikke roller. Lande, der søger at tiltrække højtuddannede talenter, justerer ofte deres visumpolitikker for at imødekomme den globale arbejdsstyrke og indfører hurtige visumordninger for industrier som teknologi og ingeniørvirksomhed.

For eksempel har lande som Canada og Tyskland implementeret immigrationsstrategier for at tiltrække fagfolk inden for nøglesektorer, såsom informationsteknologi og sundhedspleje, ved at tilbyde strømlinede visumansøgningsprocesser eller endda muligheder for permanent ophold. Skub efter globale talenter påvirker direkte visumpolitikker og øger presset på landene for at tilpasse sig kravene fra international virksomhed.

Turismeindustrien er en anden vigtig drivkraft for visumefterspørgsel. I løbet af de seneste årtier er omkostningerne ved flyrejser faldet, og tilgængeligheden af ​​information om globale destinationer er steget takket være internettet. Derfor rejser flere mennesker internationalt i fritids og forretningsøjemed. Som reaktion herpå har landene været nødt til at omarbejde deres visumpolitikker for at imødekomme tilstrømningen af ​​turister og samtidig sikre grænsesikkerhed.

Studentvisum udgør også en væsentlig del af internationale visumansøgninger. Efterhånden som flere studerende søger videregående uddannelsesmuligheder i udlandet, oplever universiteter og gymnasier rundt om i verden en tilstrømning af udenlandske studerende. Lande med anerkendte akademiske institutioner, såsom USA, Storbritannien og Australien, skaber ofte visumprogrammer, der er specielt skræddersyet til at tiltrække internationale studerende, hvilket giver dem mulighed for at studere og i nogle tilfælde forblive i landet efter endt uddannelse.

2. Migration og flygtningebevægelser

Migrationen af ​​mennesker på tværs af grænser på grund af socioøkonomiske faktorer, politisk ustabilitet og klimaændringer har resulteret i en stigning i visumefterspørgslen, især for asyl og flygtningestatus. Konflikter i regioner som Mellemøsten, Afrika og dele af Mellemamerika har ført til massefordrivelse, hvor mange søger tilflugt i mere stabile lande.

Lande kæmper med, hvordan de skal håndtere denne tilstrømning af flygtninge og asylansøgere. Mange nationer har etableret specifikke visumkategorier for at imødekomme mennesker, der flygter fra konflikt, forfølgelse eller naturkatastrofer. Presset på disse systemer har dog været enormt. Efterhånden som konflikter og miljøkriser eskalerer globalt, vil efterspørgslen efter flygtninge og humanitære visa kun fortsætte med at vokse, hvilket presser regeringerne til at udvikle mere omfattende politikker.

Økonomisk migration bidrager også til stigningen i visumansøgninger. Folk fra udviklingslande eller områder med høj arbejdsløshed søger ofte arbejde i mere udviklede lande, hvor lønningerne er højere og mulighederne er rigeligere. Denne tendens er især fremtrædende i regioner som EU, hvor fri bevægelighed for EUborgere har fremmet migration på kontinentet. Men for ikkeEUborgere kræver økonomisk migration ofte et visum, og regeringer er i stigende grad under pres for at styre strømmen af ​​arbejdstagere ind i deres økonomier.

3. Teknologiske fremskridt og digitalisering af visumprocesser

Teknologiske fremskridt har markant ændret landskabet for visumansøgninger, både presset på efterspørgslen efter visum og ændret, hvordan folk ansøger om dem. Automatisering, kunstig intelligens og big dataanalyse har gjort det muligt for regeringer at behandle visumansøgninger hurtigere og mere sikkert.

Mange lande har indført elektroniske visumsystemer (evisum), som giver ansøgere mulighed for at ansøge om og modtage visa online uden at skulle besøge en ambassade eller et konsulat. Evisum har strømlinet ansøgningsprocessen, reduceret ventetider og minimeret papirarbejde. Tilgængeligheden af ​​evisum har gjort det nemmere for rejsende at ansøge og dermed øget antallet af personer, der søger visum til kortvarige rejser eller turismeformål.

Automations og maskinlæringsteknologier bliver også brugt til at øge hastigheden og nøjagtigheden af ​​visumbehandling. Regeringer kan nu behandle store mængder ansøgninger med større effektivitet ved at bruge algoritmer til at verificere ægtheden af ​​dokumenter, krydstjekke strafferegistre og sikre, at ansøgere opfylder berettigelseskriterierne. Denne øgede effektivitet gør det muligt at behandle flere ansøgninger inden for en kortere tidsramme, hvilket yderligere presser efterspørgslen efter visa.

Mens teknologien har gjort visumansøgninger mere tilgængelige, har den også øget kontrollen af ​​rejsende. Mange lande kræver nu biometriske data, såsom fingeraftryk eller nethindescanninger, som en del af visumansøgningsprocessen. Disse biometriske systemer er designet til at øge grænsesikkerheden ved at sikre, at visumindehavere er, som de hævder at være, og forhindre visumsvig. Selvom dette har forbedret sikkerheden og sikkerheden for visumsystemer, har det også tilføjet flere lag af kompleksitet til ansøgningsprocessen, hvilket tvinger regeringer til løbende at opdatere deres teknologier for at holde trit med globale sikkerhedstrusler.

4. Geopolitiske faktorer og skiftende visumpolitikker

Det globale politiske landskab spiller en væsentlig rolle i udformningen af ​​visumpolitikker, hvor geopolitiske spændinger og internationale relationer ofte påvirker letheden eller vanskeligheden ved at få et visum. Lande med anstrengte diplomatiske forbindelser kan pålægge strengere visumkrav eller endda suspendere visumudstedelse helt, mens andre kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler for at lette rejser mellem nationer.

Sanktioner og politiske spændinger mellem lande kan have en direkte indvirkning på visumpolitikken. For eksempel i perioder med diplomatisk spænding, såsom handelskonflikterne mellem USA og Kina, kan visumudstedelse for visse kategorier af rejsende begrænses. Tilsvarende kan lande, der står over for internationale sanktioner, få deres borgere begrænset fra at rejse til visse regioner, hvilket begrænser deres adgang til visa.

Omvendt kan lande med stærke diplomatiske forbindelser indgå aftaler om visumfritagelse, som tillader borgere at rejse uden behov for visum. Sådanne aftaler er almindelige blandt nationer med fælles økonomiske eller sikkerhedsmæssige interesser, såsom inden for EU's Schengenområde eller mellem Australien og New Zealand.

Immigrationspolitikker er ofte genstand for indenrigspolitiske ændringer. I lande, hvor immigration er blevet et omstridt spørgsmål, kan regeringer indføre strengere visumkrav for at begrænse antallet af udenlandske statsborgere, der kommer ind i landet. Dette er ofte udformet som en foranstaltning for at beskytte den nationale sikkerhed eller for at sikre lokale arbejdspladser for borgerne. I de senere år har adskillige lande, herunder USA, indført mere restriktive immigrationspolitikker, der har sat større kontrol med visumansøgninger, især fra lande, der anses for at være sikkerhedsrisici.

5. Indvirkningen af ​​COVID19 på visumprocesser

Covid19pandemien har dramatisk påvirket visumpolitikker og processer rundt om i verden. Rejserestriktioner, nedlukninger og grænselukninger under pandemien førte til et midlertidigt stop i internationale rejser, hvilket i høj grad begrænsede udstedelsen af ​​nye visa. Efterhånden som lande begynder at komme sig efter pandemien, er visumsystemerne under pres for at tilpasse sig nye sundhedsprotokoller og behandle efterslæbet af ansøgninger.

Som reaktion på pandemien har mange lande indført sundhedsrelaterede visumkrav, herunder bevis for vaccination eller negative COVID19testresultater. Disse sundhedsprotokoller forventes at forblive på plads i en overskuelig fremtid, hvilket tilføjer nye lag til visumansøgningsprocessen. Rejsende skal nu navigere i både standardvisumkravene og de yderligere sundhedscertifikater, hvilket gør processen mere kompleks og tidskrævende.

6. De økonomiske konsekvenser af visumsystemer

Visasystemer spiller en afgørende rolle i udformningen af ​​boets økonomiske landskabde lande, der udsteder visa, og dem, hvis borgere søger dem. Disse systemer regulerer strømmen af ​​arbejdere, turister, studerende og forretningsfolk, hvilket påvirker industrier, arbejdsmarkeder og bredere økonomiske forhold. De økonomiske konsekvenser af visumpolitikker kan være dybtgående og påvirke alt fra tilgængeligheden af ​​kvalificeret arbejdskraft til væksten af ​​industrier, der er afhængige af internationale rejser.

En af de vigtigste måder, visumpolitikker påvirker økonomier på, er ved at regulere adgangen til arbejdsmarkederne. Lande rundt om i verden er afhængige af indvandrerarbejdskraft til at udfylde huller i forskellige industrier, især dem, der kræver enten højt kvalificerede fagfolk eller lavere kvalificerede arbejdstagere. Visumpolitikker har derfor direkte indflydelse på tilgængeligheden af ​​arbejdskraft og i forlængelse heraf sundheden i forskellige økonomiske sektorer.

Lande som USA, Canada og Australien har visumprogrammer, der er specielt designet til at tiltrække højt kvalificerede arbejdstagere. Disse arbejdere, der ofte er ansat i industrier som teknologi, sundhedspleje og teknik, er afgørende for at drive innovation og opretholde konkurrenceevnen i den globale økonomi. For eksempel er det amerikanske H1Bvisumprogram designet til at tiltrække dygtige fagfolk, især i techindustrien, hvor der er stor efterspørgsel efter ingeniører, udviklere og itspecialister. På samme måde giver Canadas Global Talent Stream fremskyndet visumbehandling for arbejdsgivere, der ansætter efterspurgte teknologiarbejdere.

Disse visumprogrammer er afgørende for at fremme innovation og teknologiske fremskridt. Mange af verdens førende teknologivirksomheder, inklusive Google, Microsoft og Apple, har et betydeligt antal ansatte, der er i USA på H1Bvisum. Ved at tiltrække talenter fra hele verden kan lande øge deres økonomiske konkurrenceevne og drive vækst i nøgleindustrier.

På den anden ende af spektret er mange industrier afhængige af lavere kvalificerede migrantarbejdere, især inden for landbrug, byggeri og husholdningstjenester. Lande med aldrende befolkninger, såsom Japan og mange vesteuropæiske nationer, står over for mangel på arbejdskraft i disse sektorer, og visumpolitikker afspejler ofte behovet for at tiltrække arbejdstagere til at udfylde disse roller.

I USA giver H2Avisumprogrammet f.eks. arbejdsgivere mulighed for at ansætte udenlandske landbrugsarbejdere på midlertidig basis. Uden sådanne visumprogrammer ville mange gårde kæmpe for at høste afgrøder, hvilket ville føre til højere fødevarepriser og økonomiske forstyrrelser. På samme måde er mange lande i Mellemøsten afhængige af udenlandsk arbejdskraft til at udfylde roller inden for byggeri og indenlandske tjenester, med visumpolitikker, der er skræddersyet til at imødekomme disse arbejdskraftbehov.

Den økonomiske virkning af disse visumprogrammer er betydelig. I regioner, der er afhængige af vandrende arbejdskraft, hjælper visumsystemer med at sikre, at industrier forbliver levedygtige ved at sørge for et konstant udbud af arbejdere. Dette holder igen priserne stabile og bidrager til den overordnede økonomiske stabilitet.

Turisme er en af ​​de vigtigste sektorer i mange økonomier, og visumpolitikker spiller en nøglerolle i at bestemme strømmen af ​​internationale turister. Lande med mere afslappede eller strømlinede visumkrav er ofte i stand til at tiltrække flere turister, hvilket kan have betydelige økonomiske fordele. På den anden side kan lande med mere restriktive visumpolitikker se færre besøgende, hvilket kan påvirke turistindustrien negativt.

Turisme er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst i mange lande og bidrager til jobskabelse, valutaindtjening og det samlede BNP. For eksempel er lande som Thailand, Italien og Spanien stærkt afhængige af turisme, hvor millioner af besøgende strømmer til disse destinationer hvert år. I 2019, før COVID19pandemien, genererede international turisme 1,7 billioner USD i global eksport, ifølge World Tourism Organisation (UNWTO.

Visumpolitikker spiller en afgørende rolle for at lette turismen. Lande, der tilbyder visumfri indrejse eller evisum til korttidsrejsende, ser ofte højere antal besøgende, da processen med at få et visum kan være en væsentlig barriere for potentielle turister. For eksempel har indførelsen af ​​evisum i lande som Indien og Vietnam ført til en stigning i antallet af internationale besøgende, hvilket bidrager til økonomisk vækst i deres turismesektorer.

Omvendt kan restriktive visumpolitikker afskrække turister, især dem fra nye markeder. For eksempel kan rejsende fra lande med lavere niveauer af diplomatisk engagement eller dem, der anses for at være højrisiko, stå over for lange og komplicerede visumansøgningsprocesser, hvilket afskrækker dem fra at besøge bestemte destinationer. Dette kan have en direkte indvirkning på turistindustrien og den bredere økonomi, især i lande, hvor turisme er en stor betydningbidragyder til BNP.

Visafritagelsesprogrammer er et kraftfuldt værktøj til at fremme turisme. Disse programmer giver borgere i visse lande mulighed for at rejse uden behov for visum, hvilket gør det nemmere og mere bekvemt for dem at besøge. For eksempel giver EU's Schengenområde mulighed for visumfri rejse mellem dets medlemslande, hvilket letter bevægelsen af ​​millioner af turister hvert år. Tilsvarende giver det amerikanske visumfritagelsesprogram borgere fra 39 lande mulighed for at rejse til USA for turisme eller forretning uden at få et visum, hvilket har været med til at øge den internationale turisme til USA.

Lande, der indgår gensidige visumfritagelsesaftaler, oplever ofte øgede turismestrømme, da rejsende er mere tilbøjelige til at besøge destinationer, hvor adgangskravene er mindre besværlige. Disse programmer har også bredere økonomiske fordele, da øget turisme kan føre til større efterspørgsel efter varer og tjenester, jobskabelse i gæstfriheds og detailsektoren og øgede skatteindtægter.

Visumpolitikker er også tæt forbundet med international handel. Især forretningsvisa spiller en afgørende rolle i at lette handel og investeringer ved at tillade iværksættere, ledere og investorer at rejse internationalt i forretningsøjemed. Lande, der gør det lettere for erhvervsfolk at få visum, oplever ofte større udenlandske investeringer og handelsaktivitet.

Forretningsvisa gør det muligt for fagfolk at deltage i konferencer, forhandle aftaler og etablere partnerskaber med virksomheder i andre lande. Uden muligheden for at rejse let ville mange internationale forretningsmuligheder gå tabt, hvilket potentielt ville reducere handel og investeringer. Visumpolitikker, der prioriterer forretningsrejsende, såsom fremskyndet behandling af forretningsvisa eller visa til flere indrejser, kan hjælpe med at fremme stærkere handelsforbindelser mellem lande.

F.eks. implementerer lande, der er vært for store internationale messer eller konferencer, ofte særlige visumordninger for forretningsbesøgende, hvilket giver dem mulighed for at deltage i disse begivenheder uden de sædvanlige visumkrav. Dette kan føre til øget handel og investeringer, da virksomheder er i stand til at etablere forbindelser og udforske muligheder på nye markeder.

Ud over forretningsvisa tilbyder mange lande investorvisa, som giver udenlandske statsborgere mulighed for at opnå opholdstilladelse eller endda statsborgerskab i bytte for betydelige økonomiske investeringer. Disse visa er designet til at tiltrække udenlandsk kapital og stimulere økonomisk udvikling. Investorvisa er særligt populære i lande, der ønsker at øge deres økonomier gennem ejendomsudvikling, virksomhedsetablering eller infrastrukturprojekter.

For eksempel giver Storbritanniens Tier 1 Investor Visaprogram enkeltpersoner mulighed for at investere et betydeligt beløb i den britiske økonomi til gengæld for opholdsrettigheder. Tilsvarende tilbyder lande som Portugal, Spanien og Grækenland Golden Visaprogrammer, som giver opholdstilladelse til personer, der investerer i fast ejendom eller andre sektorer af økonomien. Disse programmer har haft succes med at tiltrække udenlandske investeringer og øge den økonomiske vækst på nøgleområder.

7. Visumudfordringer og global ulighed

Mens visumsystemer spiller en afgørende rolle i at lette international mobilitet, kan de også forværre globale uligheder. Evnen til at rejse eller migrere er ofte bestemt af en persons nationalitet, økonomiske status og adgang til ressourcer. Visumpolitikker kan skabe barrierer for enkeltpersoner fra bestemte lande eller socioøkonomiske baggrunde, hvilket begrænser deres muligheder for at rejse, uddannelse eller arbejde i udlandet.

En af de største udfordringer i det globale visumsystem er den ulige adgang til mobilitet. Borgere fra velhavende, udviklede lande har ofte større frihed til at rejse uden behov for visum, mens borgere fra mindre udviklede eller politisk ustabile lande står over for betydelige barrierer. Denne visumkløft skaber en skarp kontrast i de muligheder, der er tilgængelige for enkeltpersoner baseret på deres nationalitet.

For eksempel nyder borgere fra lande i EU eller Nordamerika generelt visumfri eller visumvedankomst adgang til et stort antal lande rundt om i verden. I modsætning hertil står borgere fra lande i regioner som Afrika, Mellemøsten eller Sydasien ofte over for lange og komplicerede visumansøgningsprocesser med højere afvisningsprocenter. Denne ulighed begrænser deres evne til at rejse for arbejde, uddannelse eller turisme, hvilket forstærker globale uligheder.

Omkostningerne ved at få et visum kan også være en betydelig barriere for mange mennesker, især dem fra lande med lavere indkomst. Visumansøgningsgebyrer, biometric dataindsamling og rejser til konsulater eller ambassader til interviews kan stige, hvilket gør processen uoverkommelig dyr for nogle enkeltpersoner. Denne økonomiske byrde påvirker uforholdsmæssigt mennesker fra lande, hvor leveomkostningerne er lavere, hvilket yderligere begrænser deres adgang til international mobilitet.

For eksempel kan omkostningerne ved at ansøge om et amerikansk visum være flere hundrede dollars, hvilket kan være uden for rækkevidde for personer fra lavindkomstlande. På samme måde kan visumkrav til bevis for økonomisk stabilitet eller beskæftigelse udelukke personer, der er arbejdsløse eller arbejder i den uformelle økonomi, selvom de har legitime grunde til at rejse, såsom at besøge familie eller søge lægebehandling.

En anden udfordring i det globale visumsystem er spørgsmålet om visumafvisninger, som uforholdsmæssigt kan påvirke personer fra visse lande eller demografiske grupper. Visumafvisningsprocenter har en tendens til at være højere for ansøgere fra lande med lavere niveauer af økonomisk udvikling eller højere niveauer af politisk ustabilitet. I nogle tilfælde kan dette føre til beskyldninger om diskrimination eller partiskhed i visumansøgningsprocessen.

Afvisninger af visum kan have alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner, især dem, der søger om visum for at studere eller arbejde i udlandet. En afvisning af visum kan forstyrre planer for uddannelse, beskæftigelse eller familiesammenføring og kan i nogle tilfælde føre til langsigtede forbud mod at genansøge om et visum. For lande med høje afvisningsprocenter kan dette begrænse deres borgeres muligheder for at deltage i den globale økonomi eller få adgang til uddannelses og kulturudvekslinger.

8. Fremtiden for visumsystemer: Trends og innovationer

I takt med at global mobilitet fortsætter med at udvikle sig, bliver visumsystemer nødt til at tilpasse sig nye udfordringer og muligheder. Flere nøgletendenser vil sandsynligvis forme fremtiden for visumpolitikker og processer, fra den stigende brug af teknologi til den voksende efterspørgsel efter internationalt talent. Innovationer i visumsystemer vil være afgørende for at opfylde behovene i en verden i hastig forandring.

En af de vigtigste tendenser, der former visumsystemernes fremtid, er den stigende brug af teknologi til at strømline og forbedre visumansøgningsprocessen. Digitalisering, kunstig intelligens (AI) og biometriske teknologier transformerer den måde, visum udstedes på, hvilket gør processen hurtigere, mere sikker og mere effektiv.

Lande vedtager i stigende grad evisum, hvilket giver ansøgere mulighed for at gennemføre hele visumprocessen online. Dette reducerer behovet for personlige besøg på ambassader eller konsulater og fremskynder sagsbehandlingstiderne. AIdrevne systemer bliver også brugt til at analysere visumansøgninger, markere potentielle problemer eller uoverensstemmelser og reducere risikoen for svindel.

Biometriske data, såsom fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, er ved at blive et standardkrav for mange visumansøgninger. Denne teknologi hjælper med at sikre, at visa udstedes til de korrekte personer og forbedrer grænsesikkerheden. Efterhånden som biometriske systemer bliver mere avancerede, vil de sandsynligvis spille en endnu større rolle i visumbehandlingen.

Som svar på skiftende økonomiske og sociale behov indfører mange lande mere fleksible og specialiserede visumprogrammer. Disse programmer er designet til at tiltrække specifikke typer rejsende, såsom digitale nomader, fjernarbejdere eller iværksættere.

For eksempel har flere lande i kølvandet på COVID19pandemien indført digitale nomadevisa, der giver fjernarbejdere mulighed for at bo og arbejde i et fremmed land i en længere periode. Lande som Estland, Barbados og Kroatien har lanceret sådanne programmer for at tiltrække fjernarbejdere, der kan bidrage til den lokale økonomi uden at tage job fra indbyggerne.

Tilsvarende tilbyder lande i stigende grad opstartsvisa for at tiltrække iværksættere, der ønsker at starte virksomheder på nye markeder. Disse visa giver incitamenter for innovatører til at etablere virksomheder, skabe job og drive økonomisk vækst i nøglesektorer.

Konklusion

Det globale visumsystem er et komplekst og udviklende landskab, formet af en lang række faktorer, herunder globalisering, migration, teknologiske fremskridt og geopolitisk dynamik. Visumpolitikker spiller en afgørende rolle i reguleringen af ​​menneskers bevægelighed på tværs af grænserne, hvilket påvirker arbejdsmarkederne, turisme, handel og internationale relationer.

Efterhånden som verden bliver mere forbundet, vil efterspørgslen efter visa sandsynligvis fortsætte med at vokse. Regeringer bliver nødt til at tilpasse deres visumsystemer til at imødekomme de skiftende behov hos rejsende, virksomheder og immigranter, samtidig med at de løser udfordringerne med sikkerhed, ulighed og økonomisk udvikling.

Teknologiske innovationer, såsom evisum, biometriske systemer og AIdrevet behandling, transformerer allerede visumansøgningsprocessens, hvilket gør det mere effektivt og sikkert. Samtidig hjælper fleksible visumprogrammer for fjernarbejdere, iværksættere og investorer lande med at tiltrække det talent og den kapital, der er nødvendig for at drive økonomisk vækst.

Men der er stadig betydelige udfordringer, især med hensyn til global ulighed og adgang til mobilitet. Efterhånden som visumsystemerne fortsætter med at udvikle sig, vil det være vigtigt at sikre, at de er inkluderende og retfærdige, og giver folk med alle baggrunde muligheder for at deltage i den globale økonomi og forfølge deres ambitioner på tværs af grænser.